Tandplejerens gode råd til tandbørstning hos børn
Gode tandbørstevaner starter tidligt og gør en stor forskel for dit barns tandsundhed. Hos MinTandbørste har vi samlet tandplejerens vigtigste råd til tandbørstning – fra den første tand og opefter.
De vigtigste råd – kort og godt
Børst tænder morgen og aften
Børst i 2 minutter hver gang
Brug små, blide cirkelbevægelser
Vælg altid en blød tandbørste
Skru ned for sukker og syre i mad og drikke
Tandbørstning hos børn – fra første tand og opefter
Børn fra 0-3 år
Start tandbørstning, så snart den første tand bryder frem. Brug en børnetandbørste med bløde børstehår og en meget lille mængde tandpasta med fluor (på størrelse med en lille ært). Skab faste rutiner og rolige rammer – gerne samme sted og samme måde hver dag.
Børn fra 4-9 år
Forældre bør stadig hjælpe med tandbørstningen. Børst alle flader grundigt i 2 minutter og brug tandpasta med fluor. Barnet kan øve sig selv, men den voksne afslutter for at sikre en god rengøring.
Børn fra 10 år og opefter
Barnet overtager gradvist tandbørstningen selv. Brug voksentandpasta med fluor (1450–1500 ppmF), børst i 2 minutter og husk tandtråd dagligt. Vent gerne lidt med at skylle munden, så fluoren får bedre effekt.
Husk også
Udskift tandbørsten ca. hver 3. måned – eller før, hvis børstehårene begynder at stritte
En slidt tandbørste renser dårligere
Vælg altid en tandbørste, der passer til barnets alder
Hos MinTandbørste anbefaler vi bløde, manuelle tandbørster fra TePe, som er udviklet i samarbejde med dental eksperter og anbefalet af tandplejere i Danmark.
/Tandplejer