Velkommen til MinTandbørste

Jeg har altid set en tandbørste som noget personligt – og ikke noget, man deler. For at undgå forbyttede tandbørster derhjemme begyndte jeg derfor at skrive navn på vores tandbørster.

Som mor til to krudtugler fandt jeg ud af, at mine børn elskede deres personlige tandbørster – og det gjorde samtidig tandbørstningen sjovere.

Det blev startskuddet for MinTandbørste – et ønske om at give forældre mulighed for at købe kvalitetstandbørster med indgraveret navn, uden at gå på kompromis med hverken funktion eller hygiejne.

For mig var det vigtigt at vælge tandbørster af høj kvalitet til både børn og voksne - og samtidig sikre, at indgraveringen blev lavet korrekt og hygiejnisk. Derfor indgik jeg et samarbejde med den anerkendte svenske tandbørsteproducent TePe, som anbefales af tandplejere og tandlæger i Danmark.

Samtidig fandt jeg en løsning, hvor navnene laserindgraveres gennem tandbørstefolien – en proces, der sikrer god hygiejne og flot resultat.

En dygtig tandplejer bakkede tidligt op om idéen og bidrager med faglige råd om tandbørstning og valg af tandbørster – råd, som i dag er en naturlig del af MinTandbørste.

/Rikke

 
Rikke Funder Hoppe, mor til to krudtugler og indehaver af MinTandbørster.dk

Rikke Funder Hoppe, konceptmager og indehaver af MinTandbørster.dk 🤍